Fra ler til færdigt værk
Hvert stykke keramik fra Tauby Keramik gennemgår en omhyggelig proces, som mest af alt er tidskrævende på grund af lerets forskellige faser. Jeg nyder at arbejde med hænderne og oplever, hvordan teknikken gradvist udvikler sig med hvert forsøg. Her får du et indblik i, hvordan jeg arbejder – fra den første formgivning til det færdige produkt.

1. Arbejdet med leret
Jeg arbejder primært med den samme type stentøjsler – med eller uden lava. Lavaen kan give nogle fine og uforudsigelige effekter i glasuren, alt efter hvad jeg vælger at lave.
Ofte bruger jeg pladeteknik, hvor leret rulles ud og formes. Det giver frihed til at eksperimentere med faconer og overflader. Andre gange vælger jeg drejebænken, som egner sig godt til at skabe symmetriske former som skåle og kopper.
Når formen er på plads, skal værket tørre langsomt for at undgå revner eller deformation. I denne fase arbejder jeg også med at tilføje struktur, finpudse overflader og gøre værket klar til første brænding.

2. Første brænding – forglødning
Når værket er helt tørt, bliver det brændt første gang. Denne brænding kaldes forglødning og sker typisk ved 900–1000 grader. Jeg forgløder ved 980 grader, hvilket gør leret hårdt, men stadig porøst nok til at optage glasur.
Temperaturen kan variere meget fra keramiker til keramiker – det afhænger af lertype, teknik og hvilket udtryk man ønsker. Nogle arbejder med lavbrændt lertøj, andre med højbrændt stentøj. Formålet med forglødning er at gøre værket stabilt og klar til glasering, uden at det mister sin evne til at tage imod nye lag.

3. Glasering – farver og overflader
Glasering er den del af processen, hvor farver og overfladestrukturen kommer i spil. Jeg bruger forskellige teknikker:
-
Pensling – til mere præcis og kontrolleret påføring af glasur.
-
Dypning – når glasuren skal ligge jævnt og dække hele overfladen.
-
Hældning – giver et levende og spontant udtryk, ofte med uventede effekter.
Hver teknik og kombination af glasurer giver noget forskelligt – og det er ikke altid, jeg kan forudsige det endelige resultat. Det er en del af det spændende ved keramik.

4. Anden brænding – glasurbrænding
Når glasuren er tør, skal værket brændes igen – denne gang ved ca. 1200-1300 grader. Ved den temperatur smelter glasuren og bliver til en tæt og slidstærk overflade. Det er her, materialet for alvor forvandles fra noget skrøbeligt til noget holdbart.
Når ovnen endelig er kølet ned – hvilket kan tage to døgn – kan jeg åbne den og se det færdige resultat. Det er altid et spændende øjeblik. Nogle gange stemmer resultatet overens med forventningerne, andre gange opstår der overraskelser, der gør hvert værk helt sit eget.

5. Det færdige værk
Når ovnen er kølet helt ned og jeg tager værket ud, ser jeg det med friske øjne. Jeg tjekker, om overfladen er jævn, om glasuren har lagt sig, som jeg håbede, og om bunden er glat og stabil.
Hvert stykke er forskelligt – nogle gange diskret og enkelt, andre gange legende og eksperimenterende. Uanset hvad, så bærer det præg af at være håndlavet og unikt. Det er netop dét, jeg elsker ved keramik.
Bag kulissen
Jeg dokumenterer af og til processen i mit værksted – mest for at kunne huske, hvad jeg har gjort, når jeg eksperimenterer med nye teknikker eller glasurer. På sigt håber jeg at kunne dele billeder eller små videoer herfra. Det er en måde at vise, hvordan et simpelt stykke ler langsomt bliver til en kop, skål eller vase – og give et indblik i alt det, man ellers ikke ser.
Billederne er typisk taget med mobilen i mit værksted, så de er ikke altid i høj opløsning eller bedste lyssætning – men de giver et ærligt og ægte indblik i processen